Vi bruger cookies

Vi bruger anonym statistik (Google Analytics) til at forstå hvordan siden bruges, så vi kan forbedre den. Du kan til enhver tid ændre dit valg.

Libbers Køreskole
Tilmeld dig nu

Generhverv dit kørekort

Det kan ske for selv den bedste. Lige meget hvad der er sket, så er du velkommen i Libbers Køreskole. Ring og lad os tage en snak om hvad du har brug for - så finder vi en løsning der passer til dig.

Generhvervelse er den proces, du skal igennem, når dit kørekort er blevet frakendt eller inddraget. Det kan ske af flere grunde - og det er mere almindeligt, end de fleste tror.

Hos Libbers Køreskole møder du ingen fordømmelse. Vi hjælper dig trygt og diskret tilbage på vejen - i dit tempo.

Betinget frakendelse

Du har fået en betinget dom og må beholde dit kørekort, hvis du består de kontrollerende prøver i både teori og kørsel inden for 6 måneder.

Ubetinget frakendelse

Du har mistet dit kørekort og skal til prøve i både teori og kørsel igen, før du kan få det tilbage.

Spiritus eller narkotika

Kørsel under påvirkning af alkohol eller euforiserende stoffer - en af de mest almindelige årsager til frakendelse.

Medicinsk inddragelse

Helbredsmæssige forhold har ført til, at myndighederne har inddraget dit kørekort.

For mange klip i kortet

Gentagne forseelser har medført en betinget frakendelse af kørekortet.

Uanset baggrunden

Hjælper vi dig videre. Det eneste, der tæller for os, er at du kommer sikkert tilbage på vejen.

Sådan foregår generhvervelsen

Vi guider dig igennem hele processen - fra den første samtale til du har kørekortet i hånden igen.

1

Kontakt Libber

Ring, skriv eller send en mail. Vi tager en uforpligtende snak om din situation og finder ud af, hvad du har brug for.

2

Individuel plan

Vi lægger en personlig køreplan, der passer til netop din situation - hverken mere eller mindre end det, du har brug for.

3

Teori og kørsel

Du bliver guidet i, hvordan du består teoriprøven. Har du brug for ekstra hjælp finder vi en model der passer dig. Har du fået en betinget frakendelse, er 1-2 køretimer de normale. Alt foregår i dit eget tempo, så du føler dig tryg og forberedt.

4

Kontrollerende prøve

Når du er klar bestiller vi en teoriprøve til dig. Når den er bestået aftaler vi det videre forløb. Vi sørger for booking og kører med dig til prøven i skolevognen.

Libbers Køreskoles skolevogn på vej gennem trafikken

Hvad indgår i et generhvervelsesforløb?

Forløbet tilpasses altid din situation, men her er de elementer, der typisk indgår i et generhvervelses-forløb hos os.

Personlig køreplan

Vi tager udgangspunkt i din frakendelse og laver et forløb der er tilpasset dine behov og de krav der stilles til netop dit forløb.

Teoriundervisning

Afhængigt af din situation. Mange arbejder online med teori via Drive4you, som er en del af den pakke du køber. Har du brug for teoriundervisning som klasseundervisning, er der mulighed for at du kan deltage på vores teorihold.

Køretimer

Mange generhververe er rutinerede bilister, og har derfor blot brug for en enkelt eller to timer til opfriskning.

Kontrollerende prøver

Vi hjælper med administration, bestilling af teori og køreprøve og stiller skolevogn til rådighed på selve prøvedagen.

ANT-kursus

Har du fået frakendt kortet pga. alkohol, narkotika eller medicin, skal du gennemføre et ANT-kursus. Du finder kurserne på nettet, og det skal du få taget hurtigst muligt. Vær opmærksom på, om du skal have taget dit kørekort inden en bestemt dato.

Diskretion er en selvfølge

Vi ved, at det kan føles svært at række ud, når man har mistet sit kørekort. Mange oplever skam eller forlegenhed - og det forstår vi fuldt ud. Hos Libbers Køreskole møder du ingen fordømmelse. Din situation er fortrolig, og vi behandler alle henvendelser med fuld diskretion. Du undervises individuelt, og ingen andre behøver at vide, hvorfor du er her. Libber har over 25 års erfaring som underviser og har hjulpet mange mennesker igennem generhvervelse. Det er en helt naturlig del af vores hverdag - og du er i trygge hænder.

Du er ikke den første, og du er ikke den sidste. Vi er her for at hjælpe - ikke for at dømme. Tag det første skridt, og lad os finde ud af resten sammen.

Kørelærer Libber og elev under køretime i Skoda Karoq skolevogn

Sådan kommer du videre

Se priserne for vores generhvervelses-pakker, eller få lagt en helt individuel plan sammen med Libber.

Se priser for generhvervelse

Vi tilbyder to pakker til generhvervelse - med selvstudie eller fuldt teoriforløb. Alle priser uden skjulte gebyrer.

Se priser

FAQ om generhvervelse

Det varierer fra person til person. Nogle er klar på få uger, mens andre har brug for lidt længere tid. Det afhænger bl.a. af, om du skal op til teoriprøve, og hvor mange køretimer du har brug for. Vi lægger en plan sammen, der passer til dig.

Det afhænger af, om du har fået en betinget eller ubetinget frakendelse. Ved betinget frakendelse skal du typisk bestå en kontrollerende køreprøve. Ved ubetinget frakendelse skal du som regel bestå både teoriprøve og praktisk prøve. Vi hjælper dig med at afklare, hvad der gælder for dig.

ANT står for Alkohol, Narkotika og Trafik. Hvis dit kørekort er frakendt pga. kørsel under påvirkning, skal du gennemføre et ANT-kursus, inden du kan generhverve kørekortet. Kurset udbydes af godkendte udbydere, og vi kan vejlede dig om, hvor du kan tage det.

Nej. Din undervisning foregår individuelt, og vi behandler alle oplysninger fortroligt. Skolevognen ligner alle andre skolevogne, og der er intet, der afslører baggrunden for din undervisning. Diskretion er en selvfølge hos os.

Libbers Køreskoles bygning på Vesterbrogade i Hedensted med skolevognen foran

Du har allerede taget det sværeste skridt

At beslutte sig for at få kørekortet tilbage kræver mod. Vi tager os af resten. Ring, skriv eller send en mail - det forpligter dig ikke til noget.